På den verdensberømte motorcykelmesse i Milan, der åbnede den 6. november, blev det offentligt, at Jaguar Land Rovers venture kapitalfond nu investerer i fremtidens motorcykelteknologi.
InMotion Ventures – Jaguar Land Rovers venture kapitalfond - investerer nu i fremtidens elektriske motorcykel. Nemlig i firmaet Arc, der netop har lanceret modellen Vector – verdens første 100 % elektriske motorcykel med Human Machine Interfase teknologi(HMI).
Vector er den mest avancerede motorcykel til dato. En elektrisk motorcykel, der kombinerer brugen af unikke materialer, med banebrydende design, og den mest avancerede teknologi. Målet er at skabe verdens reneste, sikreste og mest komplette motorcykel.
For at give den mest unikke oplevelse på motorcyklen, vises også motorcykeltøj, der fungerer ved bevægelsessensorer og en styrhjelm med head up display, som man kender det fra jagerpiloters hjelme.
Mark Truman – stifter og CEO ved Arc siger
”Vores mål har altid været at bringe teknologi, præstationer og sikkerhed sammen for at skabe en ny tohjulet oplevelse. Vector er ikke bare en motorcykel. Det er verdens første helt elektriske café racer, der er en innovativ heads up display hjelm, og en køredragt med bevægelsessensorer. Alt arbejder sammen for at give en samlet pakke, der ikke er set lignende før”.