Hvad der højst sandsynlig kunne være klaret med en løftet pegefinger, endte meget værre for den 24-årige motorcyklist Michael Workman.
Denne artikel er bragt i samarbejde med Boosted.dk
For i stedet for at stoppe, da en patruljevogn forsøgte at vinke ham og to andre motorcyklister ind til siden for at køre omkring 130 km/t, hvor de kun måtte køre 112 km/t, fortsatte Workman.
Bare hurtigere. Meget hurtigere. For med gashåndtaget vredet i bund nåede Workman op på næsten 295 kilometer i timen, inden han endelig opgiver flugtforsøget. Inden da er turen gået ud og ind mellem den ellers intetanende trafik.
Den slags kørsel er farlig, og kan derfor få alvorlig konsekvenser. Hvilket meget tydeligt går op for den fartglade ungersvend, da han sidder i håndjern i en politibil.
Var nok sluppet med en bøde
Videooptagelser fra politibilen viser en grædende Workman, da det går op for ham, at han lige har kørt i sin fremtid udover kanten.
Forinden har politimand Walter Jack nemlig fortalt Workman, at han højst sandsynlig var sluppet med en bøde, hvis bare han var stoppet, da han kørte 130 km/t. Men at situationen nu så noget anderledes ud.
Ifølge amerikansk lov kan overtrædelser af den slags, Workman har gjort sig skyldig i, nemlig udløse helt op til fem års fængselstraf eller en klækkelig bøde på 5.000 dollar.
Godt 34.000 danske kroner.
Hvad Workman har valgt at gøre efterfølgende melder historien ikke noget om.